Grydestegt Frilandskylling i æblecider med peberfrugt og fennikel


6 personer

af Kok, Susanne Bruun

Ingredienser:


1 løg                                                                    1 spsk. olie
1 spsk. smør
1 kylling (2,1kg) fra Dalbakkegaard
2 fennikel
3 røde peberfrugter
½ liter tør æblecider,
fx Fejø æblecider

1 dl fløde
2 spsk. hvidvinseddike
Salt og peber

Hakket frisk persille



Fremgangsmåde: 


Skær løget i skiver og varm olie og smør op i en stegegryde.

Brun kyllingen i fedtstoffet på alle sider, over høj varme.

Tilsæt løgene og lad dem brune i yderligere 3 minutter.

Hæld cideren ved kylling og løg. Lad det hele simre i 2 timer. Husk at vende kyllingen et par gange undervejs.

Skær peberfrugt og fennikel i tynde strimler. Tag kyllingen op af gryden og lad den trække i et fad.

Kom peberfrugt og fennikel i stegeskyen og lad det koge mørt over højeste varme i 4 minutter. Tilsæt fløde og eddike, bring saucen i kog og smag til med salt og peber.

Hæld saucen over kyllingen og server med det samme.

TIP:
Server kyllingen med kartoffelmos eller ris og en grøn salat. 

 

Udskriv denne side